Fortællekursus på Fyn
NÆSTE KURSUS ER 28. og 29. JANUAR 2023
Beretterakademiet afholder igen Kursus i fortælling på Fyn. Underviserne er de to garvede fortællere Esther Rützou og Kari Brinch. Esther er forfatter og kendt fra Faaborg Sommerfortællescene. Kari er medlem af Besttellers Scene i København, og hun underviser i fortælling på Den frie Lærerskole i Ollerup
Indhold
Vi ser på, hvordan man bygger en historie op: Hvad er en historie? Hvad er et plot? Vi arbejder med tilstedeværelse og improvisation og fokuserer på fortællingens form. Kurset handler også om det sanselige billedsprog, som binder den gode fortælling sammen. Du får redskaber til at fortælle i billeder, så dine tilhørere levende kan se dem for sig.
Når historien er på plads, sætter vi fokus på fortælleteknik (bl.a. kropssprog, stemme, pauser), og du får individuelle tips til, hvordan din historie kan fortælles endnu bedre. Vi kigger på rammerne omkring fortællingen. Vi undersøger, hvordan du som fortæller kan forholde dig til rummet og til dit publikum.
Om du er øvet eller nybegynder betyder ikke noget, vi tilpasser øvelser og coaching til dit individuelle behov.
Forberedelse: Du skal medbringe en historie, som du gerne vil fortælle. Varighed max. 3 min.
Tid: Lørdag 28.1.23 kl. 10-16 & søndag 29.1.23 kl. 10-15
Sted: Ringe Bibliotek
Pris: 1650 kr.
Er du interesseret, så skriv til info@storytale.dk