Workshops & kurser i historiefortælling

Kurser i historiefortælling og mundtlighed


1) Fortællekunst

Vil du gerne lære at fortælle historier, så dine lyttere glemmer tid og sted? Eller vil gerne bruge fortælling i din undervisning? Så kan du starte med dette kursus, der er en blanding af teori og praktiske øvelser.

2) Ordet er mit
Dette kursus har fokus på mundtlighed i fortælling, oplæsning, foredrag og fremlæggelser. Kurset henvender sig hovedsageligt til lærere, men giver også inspiration til, hvordan du kan arbejde med mundtlighed inden for andre fagområder.

 

Cases:
1) Levende formidling
Cirka 35 formidlere fra Ålborg Zoo, Limfjordsmuseet, Odense Bys Museer, Odense ZOO, Jesperhus og Geografisk Have fik oplæg og praktiske øvelser. “Fortællingen er god, fordi den er levende. Hjernen er bygget på en måde, så man husker fortællinger. Vi lagrer vores erfaringer i aktører og handlinger.”, forklarer Kari Brinch.

Læs hele artiklen her: Kunsten at kommunikere med børn, så budskaber fænger – Oplevelsernes Academy

2) Digital storytelling

Søndagsstorytelling for 300 glade og engagerede gymnasieelever på Young Digitals campen –  fordelt på 4 hold – med halvanden times fortælling og digital storytelling workshop pr. hold. Til det store afslutningsarrangement i Sønderborg Koncertsal kåredes der en vinder af konkurrencen i Digital Storytelling, og blandt publikum sad blandt andet HKH Prinsesse Marie.

Eventyrstafet på scenen

Eventyrstafet på scenen

Præmieuddeling til vinderne af Digital Storytelling

Præmieuddeling til vinderne af Digital Storytelling